Fredes Blog


… and the winner is…
28/12/2009, 00:34
Filed under: Konkurrence


MARIE B
Jeg har fået sååå mange fantastiske nytårs historier fra jer – tusinde tak, det har været så god læsning her i ferien – send endelig andre sjove historier, hvis i har lyst :)
Men den der gjorde mest indtryk på mig, og som jeg har tænkt på lige siden jeg læste den, er nedenstående fra Marie…
Jeg ved at det er let at trække afrika, frivillig og sult kortet – men det syntes jeg så absolut ikke her.
Læs og bliv inspireret! (JA, jeg har altså tilladt mig at poste den her).
Tillykke Marie, jeg sender dig lige en mail.
Jeg har, gennem mit 21-årige lange liv, haft en del festlige nytårsaftner på bagen. Nytårsaftner, der har endt med snemandsbyggeri, et lille kys, overdosis af tandpasta på naboens vinduer (fnis), en brækstiv Marie efter nærkontakt med (stor) flaske Hot’n’sweet og utallige løfter til veninderne om at jeg virkelig “s’føli æææælsker jer” og derefter ryger på røven. Så ja, har haft min del af festlige nytårsaftner. Sidste års nytårsaften var dog helt anderledes.
Jeg var nemlig i Etiopien som volontør fra Folkekirkens Nødhjælp, og boede langt pokker i vold, langt væk fra telefonforbindelsernes rækkevidder og endnu længere væk fra rindende vand, i en landsby sammen med to andre danske piger, hos en lokal familie på seks personer, en familie, der utroligt gerne ville tale med os, røre ved os og se på os hele tiden. Der var aldrig noget alene-tid, da etioperne er utroligt sociale.
Nytårsaftensdag og aften var ikke noget særligt i Etiopien, så vi skulle ud med vores lokale samarbejdspartnere som sædvanligt og besøge en landsby af nomader ude i bushen, der netop havde fået gravet en kunstig dam. Vores etiopiske samarbejdspartnere var en flok ungkarle, alle i 30erne, den ene mere påvirket af khat (euforiserende stof, fyi) end den anden og overholdelser af aftaler var noget, de så stort på. Vi havde clashet med dem et par gange, da vi kom med vores europæiske mentalitet og gerne ville nå en masse, hvor de var langt mere laid back (og skæve) end vi var.
MEN denne dag, den 31., kom de faktisk kun 45 minutter for sent og hentede os i deres jeep. Jeg kan tydeligt huske, hvor varmt det var, den dag. Mit tøj og min hud var fuldstændig dækket af rødt støv, som det ikke var muligt at få af igen. Vi satte os ind i bilen og kørte. Hurtigt kom vi off-road, da nomaderne jo boede ude i bushen – vi skulle køre ca. 20 km. for at komme derud, men da vi kørte i vildnisset, ville det tage 3 1/2 time hver vej. Vi kørte og kørte og jeg så det, du ser, når du tænder for dit fjernsyn herhjemme i Danmark, og man ser nød i u-landene; små, skæve lerhytter, nøgne børn der legede i støvet, kvinder med vanddunke på hovedet, små drenge der vogtede kvæg. De drenge løb tit efter vores bil, når vi var ude og se projekter, jeg tror, det var fordi, de ikke havde set hvide mennesker eller biler så tit før.
Endelig nåede vi ud til nomadernes landsby, og en mur af varme ramte mig, da jeg stod ud af bilen. Vi boede i et af de allervarmeste og tørreste områder i Etiopien, men her var der ekstra varmt og tørt, da der ingen træer eller skygge var. Vi var fuldstændig udsat for solens varme. Mod os kommer en flok af nomader. De er høje, langt højere end vores lokale samarbjedspartnere, og klædt i tæpper på trods af varmen. Gennem deres ører har de stukket kæmpe ringe og slebne dyretænder. De udstråler en helt anden aura, end vi før havde oplevet i Etiopien – de etiopere, vi var vant til, var venlige og imødekommende og meget nysgerrige. Men disse nomader.. virkede så stolte. Og så uberørte. De havde aldrig set hvide mennesker før. Så vi talte med dem, gennem vores tolk. Vi talte om deres leveforhold. Før de havde fået byen den kunstige dam, havde de skulle gå 16 kilometer for at få vand. Og hospitalet lå 26 kilometer fra hvor, de boede. De kom ikke med beklagelser eller bekymringer. Dette var blot deres hjem og deres liv. Jeg sad lidt med min notesbog i hånden og følte mig uendeligt lille og heldig og dum og egoistisk. Jeg ville så gerne hjælpe dem, men vidste også godt, at nomaderne ikke ville have hjælp fra den hvide pige. De levede, som deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre før dem havde gjort det. De accepterede det, selvom jeg ikke forstod det.
Efter samtalen førte de os ned til deres nye dam, og her ændrede mange af dem fuldstændig deres fremtoning. Ved synet af vandet kunne de ikke lade være med at smile, og det var så ægte, de var så ægte. Så glade. Vi smagte på vandet, selvom det egentlig var ret farligt. Det var mudret og smagte ikke som vand fra vandhanen. Men det var virkelig vand. Nomaderne grinede, så man kunne se alle de tænder, der ikke var der, og klappede. Det var en helt lille reception dernede ved det mudrede vandhul.
Vi tog afsked med dem og kørte hjem igen. Mens vi kørte, blev det mørkt, virkelig mørkt, udenfor. Jeg kunne høre hyænerne hyle og se stjernerne så klare som jeg aldrig har set dem før. Etiopiens landlige områder er helt fri for forurening, da de, basalt nok, intet har at forurene med.
Vi nåede hjem, klokken var nu halv ti om aftenen og jeg var så træt, at jeg næsten ikke selv kunne holde mit hoved. Det havde været endnu en surrealistisk dag, og jeg vidste, at i morgen ville blive endnu én. Men så, da vi steg ud af bilen, så jeg vores værtsfamilie komme ud af vores hus med stjernekastere i hænderne. De hoppede og dansede rundt, råbende “Happy new year, Line, Sofie and Marie! Happy new year!!!!”. De hev os med sig ind i huset efter vi havde vinket farvel til partnere, og foran os, i det lille blikskur, stod det fineste bord med sodavand, chips, etiopiske specialiteter, plastikblomster og flere stjernekastere. Familien havde lavet alt dette til os, og efter vi havde spist og de igen gav os knus og endnu en gang sagde godt nytår, trak de sig tilbage, og lod os være alene, helt alene, for første gang siden vi var kommet til landsbyen tre uger før. Line var opløst i tårer fordi hun var så overvældet, jeg stod lidt og så på det hele, men Sofie… Sofie gik resolut hen til sin rygsæk, spændte den op… og fremdrog en flaske champagne!!
Resten af aftenen gik med af udveksle røverhistorier, spille (strip)poker, synge højt og inderligt (og falskt), og bare være fjollede. Vi dejsede omkuld på vores sivmåtter klokken halv et om natten, og jeg mediterede lidt over en dag, der havde været surrealistisk og overvældende, og forberedte mig på en ny dag, der, forhåbentlig, ville blive det samme. Etiopien var vild og stort og skræmmende og fremmed og alligevel også så fantastisk hjemlig. Mødet med et folkeslag, der var så anderledes, end hvad jeg var vant til, var… fantastisk er ordet, tror jeg. Så åbne og med frie albuer. Og så faldt jeg, efter at have sendt en hurtig tanke hjem til min familie og mine venner, i søvn, og vågnede først den næste morgen ved, at en ged stod inde i rummet og kiggede undrende på os. Men det er en helt anden historie.

I år skal Line, Sofie og jeg endnu en gang holde jul sammen. Det eneste vi er sikre på er, at vi denne nytårsaften ikke skal have fedtet, støvet hår og at vi måske vil vove os ud i noget lidt finere påklædning. Sofie har lovet at hun medbringer champagnen igen, men vi holder os nok væk fra strippokeren, da det er en relativt stor fest, vi skal med til. Og så skal vi have en fantastisk fest og komme med masser af “kan du huske dengang i bushen, hvor..?” og “ha ha, kan du huske, da Sofie vågnede ved at en kakerlak krøb ud af ærmet på hendes bluse??” og “kan du huske, da værtsfamilien lavede nytårsfest for os?”… en masse fantastiske minde om nogle fantastiske mennesker i vores andet, fantastiske hjemland.



Nytårs konkurrence LUNA DRESS FRA DANSK
24/12/2009, 00:45
Filed under: Konkurrence

Yes jeg viser den lige frem, med fjæs og det hele!

OK Pigerne fra DANSK er vist riiimlig søde, for de har nemlig udloddet (sammen med mig), denne her helt vildt mega herre svedige kjole – Luna Leo dress!

Og hvad kunne være mere perfekt til en tøjkrise ramt tid mellem jul og nytår – end en festkjole? Ask me not!

I hvert fald er den her!

For at deltage i konkurrencen om Luna kjolen skal du i en mail, fortælle om den bedste nytårsaften du nogensinde har haft.

Send det i en mail til fredect@gmail.com med navn, str. (s, m, l) og adresse (så kan den hurtigere blive sendt) inden d. 27. december kl. 19, hvor jeg vil afsløre vinderen (måske ikke liiiige kl. 19 ) af kjolen og sende den afsted med det samme – så den rent faktisk kan komme på nytårsaften, sejt ik?

Håber i har nogle sjove historier i ærmet ;)

I får i hvert fald lige min:

Min bedste nytårsaften, var faktisk sidste år – 2008-2009, hvor jeg sammen med en helt masse virkelig dejlige mennesker sprang rundt i det nye år. Det var en helt åndsvag (på den gode måde) fest, hvor gulvet i lejligheden endte med at knække (:s) og blev self hurtigt spærret af med EN KLAPSTOL(helt ærligt), som stod der mindre end et sekund inden en eller anden havde sparket den væk og dansede på stedet. åndsvagt men dejligt. Det var også efter den nytårs aften at jeg blev rigtig gode venner med to virkelig dejlige personer, nemlig Bodil og Christina, som nu er på den anden side af jorden, snøft… Men mon ikke Aussie er meget godt, hva’ piger? En virkelig god fest som jeg endte med at gå hjem fra (østerbro – vesterbro brrr).

PS: Låver at i næste år, slet slet ikke bliver spammet med så mange konkurrencer – det er jo ikke til at holde ud vel? :)



Vinder af slange og fryns
24/12/2009, 00:24
Filed under: Konkurrence

Mine kanel skills er ikke i top så den kommer lige med real bogstaver HER:

MINE

er vinderen af Claudio Ferrici tasken (arhhh!!!) og hun blev fundet ved lodtrækning – MEN hun svarede faktisk med et lille rim, som jeg tillader mig at vise jer andre :)

Mine, jeg sender dig en mail :)

slangen Ka’a fra Junglebogen

lytter altid til musik når han er vågen

club tropicana af Wham er en festlig sang

da de eksotiske rytmer giver god klang

en ordentlig drink det kan han lide

derfor må han pina colada’s opskrift vide

lidt kokosmælk/creme det er godt

mens ananasjuice gør den flot

men uden rom går det ikke

derfor må han ja til både lys og mørk rom nikke

nu den færdig, hans drink er blevet lækker

en dejlig frisk og  eksotisk appetitvækker

Det her var den sidste julekonkurrence, men faktisk har jeg en NYTÅRS KONKURRENCE til jer – den kommer på om lidt, i kan vinde noget meget vigtigt!

Tusinde tak for alle jeres besvarelser – næsten alle var rigtige og mange gange tak for jeres søde hilsner.



KONKURRENCE # 7 CLAUDIO FERRICI FRINGE BAG
21/12/2009, 00:33
Filed under: Konkurrence

Så er det tid til den sidste konkurrence inden jul, og jeg må sige at jeg meget nødigt vil af med denne her præmie – uhh det er altså en ting der står højt på min ønskeseddel, men jeg er virkelig glad for at kan udlodde den som præmie – mange tak til Pro Tempore og Claudio Ferrici!

Præmien er en HERRE sej taske fra Claudio Ferrici slangeskinds taske med flotte frynser! (åhhh altså).

Jeg har blogget om den før her, og håber i er lige så vilde med den som mig.

Den koster 2.300 kr. og kan købes i Claudio Ferrici’s butik i Pilestræde.

For at blive i den eksotiske hjørne (hint til tidligere tropicana anfald), så skal i svare på følgende spørgsmål for at deltage i konkurrencen:

Hvad hedder slangen i Jungle Bogen?

Hvem har skrevet Club Tropicana sangen?

Hvad er ingredienserne i en standard Pina Colada?

I skal sende jeres eksotiske svar i en mail til fredect@gmail.com, med navn i, inden onsdag d. 23. december kl 19, hvor jeg vil trække lod blandt de rigtige svar.

Glæder mig til at læse jeres eksotiske svar!

Godnat.



Vinderen af BOOT STRAPS
21/12/2009, 00:11
Filed under: Konkurrence

Tak for jeres total sjove og meget kreative bud på min yndlings julemad!

Hahah jeg er desværre ikke særligt vild med rødkål – det er lissom bare noget der hører med.. Kender i det? Jeg ELSKER brunede kartofler de smager for søren da godt.

Det rigtige svar er altså bare ris a la mande, fordi det ELSKER JEG ALLER HØJEST!

Og det har Sisse skrevet et lille digt om, så derfor er hun den heldige vinder :D

I får lige digtet her, for det er altså lige i øjet.

Kære Frede!
Ris a la mande i Fredes mund
det er resultatet for enhver hyggestund
Du elsker ris a la mande allerhøjst
da du efterfulgt kan gå velfornøjet til køjs
Du er født med en meget sød tand
og derfor ønsker du dig ris a la mande af din julemand
Efter en hård og lang arbejdsdag
Er ris a la mande det bedste efter din smag!!!

Tusinde tak for det fine digt Sisse – det første og eneste jeg har af slagsen!
Jeg sender dig en mail ang. præmien.


Og vinderen af the DOC’S er:
21/12/2009, 00:00
Filed under: Konkurrence

Tillykke Sidsel, jeg sender dig en mail, så du kan få støvlerne :)

Tak for jeres deltagelse, i er de bedste læsere! – i gør det altså total fedt at lave konkurrencer, så forhåbenligt er det ikke sidste gang ;)



God torsdag fredag, vil du vinde nogle boot straps?
18/12/2009, 09:13
Filed under: Konkurrence

Pyhha er kommet alt for sent op og sidder nu i bussen, ville ha cyklet – men måtte droppe det, det er jo livsfarligt! Så nu kommer jeg for sent :( nå men på sådan en kold fredag morgen kommer der lige en ekstra konkurrence til jer søde læsere! Riis Sko udlodder 2 sæt boot straps fra Vagabond til at pynte jeres fine vinterstøvler, sejt ik?
Det du skal gøre er at komme med dit bud på hvad jeg elsker mest af det her jule mad og hvorfor:
Ris a la mande
Brunede kartofler
Rødkål

Send svaret i en mail til fredect@gmail.com, med navn i, inden d. 20. December kl 19.

Husk også at deltage i doc’s konkurrencen som stadig kører!

Gid d.18. Til jer!
<3 F