Fredes Blog


… and the winner is…
28/12/2009, 00:34
Filed under: Konkurrence


MARIE B
Jeg har fået sååå mange fantastiske nytårs historier fra jer – tusinde tak, det har været så god læsning her i ferien – send endelig andre sjove historier, hvis i har lyst :)
Men den der gjorde mest indtryk på mig, og som jeg har tænkt på lige siden jeg læste den, er nedenstående fra Marie…
Jeg ved at det er let at trække afrika, frivillig og sult kortet – men det syntes jeg så absolut ikke her.
Læs og bliv inspireret! (JA, jeg har altså tilladt mig at poste den her).
Tillykke Marie, jeg sender dig lige en mail.
Jeg har, gennem mit 21-årige lange liv, haft en del festlige nytårsaftner på bagen. Nytårsaftner, der har endt med snemandsbyggeri, et lille kys, overdosis af tandpasta på naboens vinduer (fnis), en brækstiv Marie efter nærkontakt med (stor) flaske Hot’n’sweet og utallige løfter til veninderne om at jeg virkelig “s’føli æææælsker jer” og derefter ryger på røven. Så ja, har haft min del af festlige nytårsaftner. Sidste års nytårsaften var dog helt anderledes.
Jeg var nemlig i Etiopien som volontør fra Folkekirkens Nødhjælp, og boede langt pokker i vold, langt væk fra telefonforbindelsernes rækkevidder og endnu længere væk fra rindende vand, i en landsby sammen med to andre danske piger, hos en lokal familie på seks personer, en familie, der utroligt gerne ville tale med os, røre ved os og se på os hele tiden. Der var aldrig noget alene-tid, da etioperne er utroligt sociale.
Nytårsaftensdag og aften var ikke noget særligt i Etiopien, så vi skulle ud med vores lokale samarbejdspartnere som sædvanligt og besøge en landsby af nomader ude i bushen, der netop havde fået gravet en kunstig dam. Vores etiopiske samarbejdspartnere var en flok ungkarle, alle i 30erne, den ene mere påvirket af khat (euforiserende stof, fyi) end den anden og overholdelser af aftaler var noget, de så stort på. Vi havde clashet med dem et par gange, da vi kom med vores europæiske mentalitet og gerne ville nå en masse, hvor de var langt mere laid back (og skæve) end vi var.
MEN denne dag, den 31., kom de faktisk kun 45 minutter for sent og hentede os i deres jeep. Jeg kan tydeligt huske, hvor varmt det var, den dag. Mit tøj og min hud var fuldstændig dækket af rødt støv, som det ikke var muligt at få af igen. Vi satte os ind i bilen og kørte. Hurtigt kom vi off-road, da nomaderne jo boede ude i bushen – vi skulle køre ca. 20 km. for at komme derud, men da vi kørte i vildnisset, ville det tage 3 1/2 time hver vej. Vi kørte og kørte og jeg så det, du ser, når du tænder for dit fjernsyn herhjemme i Danmark, og man ser nød i u-landene; små, skæve lerhytter, nøgne børn der legede i støvet, kvinder med vanddunke på hovedet, små drenge der vogtede kvæg. De drenge løb tit efter vores bil, når vi var ude og se projekter, jeg tror, det var fordi, de ikke havde set hvide mennesker eller biler så tit før.
Endelig nåede vi ud til nomadernes landsby, og en mur af varme ramte mig, da jeg stod ud af bilen. Vi boede i et af de allervarmeste og tørreste områder i Etiopien, men her var der ekstra varmt og tørt, da der ingen træer eller skygge var. Vi var fuldstændig udsat for solens varme. Mod os kommer en flok af nomader. De er høje, langt højere end vores lokale samarbjedspartnere, og klædt i tæpper på trods af varmen. Gennem deres ører har de stukket kæmpe ringe og slebne dyretænder. De udstråler en helt anden aura, end vi før havde oplevet i Etiopien – de etiopere, vi var vant til, var venlige og imødekommende og meget nysgerrige. Men disse nomader.. virkede så stolte. Og så uberørte. De havde aldrig set hvide mennesker før. Så vi talte med dem, gennem vores tolk. Vi talte om deres leveforhold. Før de havde fået byen den kunstige dam, havde de skulle gå 16 kilometer for at få vand. Og hospitalet lå 26 kilometer fra hvor, de boede. De kom ikke med beklagelser eller bekymringer. Dette var blot deres hjem og deres liv. Jeg sad lidt med min notesbog i hånden og følte mig uendeligt lille og heldig og dum og egoistisk. Jeg ville så gerne hjælpe dem, men vidste også godt, at nomaderne ikke ville have hjælp fra den hvide pige. De levede, som deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre før dem havde gjort det. De accepterede det, selvom jeg ikke forstod det.
Efter samtalen førte de os ned til deres nye dam, og her ændrede mange af dem fuldstændig deres fremtoning. Ved synet af vandet kunne de ikke lade være med at smile, og det var så ægte, de var så ægte. Så glade. Vi smagte på vandet, selvom det egentlig var ret farligt. Det var mudret og smagte ikke som vand fra vandhanen. Men det var virkelig vand. Nomaderne grinede, så man kunne se alle de tænder, der ikke var der, og klappede. Det var en helt lille reception dernede ved det mudrede vandhul.
Vi tog afsked med dem og kørte hjem igen. Mens vi kørte, blev det mørkt, virkelig mørkt, udenfor. Jeg kunne høre hyænerne hyle og se stjernerne så klare som jeg aldrig har set dem før. Etiopiens landlige områder er helt fri for forurening, da de, basalt nok, intet har at forurene med.
Vi nåede hjem, klokken var nu halv ti om aftenen og jeg var så træt, at jeg næsten ikke selv kunne holde mit hoved. Det havde været endnu en surrealistisk dag, og jeg vidste, at i morgen ville blive endnu én. Men så, da vi steg ud af bilen, så jeg vores værtsfamilie komme ud af vores hus med stjernekastere i hænderne. De hoppede og dansede rundt, råbende “Happy new year, Line, Sofie and Marie! Happy new year!!!!”. De hev os med sig ind i huset efter vi havde vinket farvel til partnere, og foran os, i det lille blikskur, stod det fineste bord med sodavand, chips, etiopiske specialiteter, plastikblomster og flere stjernekastere. Familien havde lavet alt dette til os, og efter vi havde spist og de igen gav os knus og endnu en gang sagde godt nytår, trak de sig tilbage, og lod os være alene, helt alene, for første gang siden vi var kommet til landsbyen tre uger før. Line var opløst i tårer fordi hun var så overvældet, jeg stod lidt og så på det hele, men Sofie… Sofie gik resolut hen til sin rygsæk, spændte den op… og fremdrog en flaske champagne!!
Resten af aftenen gik med af udveksle røverhistorier, spille (strip)poker, synge højt og inderligt (og falskt), og bare være fjollede. Vi dejsede omkuld på vores sivmåtter klokken halv et om natten, og jeg mediterede lidt over en dag, der havde været surrealistisk og overvældende, og forberedte mig på en ny dag, der, forhåbentlig, ville blive det samme. Etiopien var vild og stort og skræmmende og fremmed og alligevel også så fantastisk hjemlig. Mødet med et folkeslag, der var så anderledes, end hvad jeg var vant til, var… fantastisk er ordet, tror jeg. Så åbne og med frie albuer. Og så faldt jeg, efter at have sendt en hurtig tanke hjem til min familie og mine venner, i søvn, og vågnede først den næste morgen ved, at en ged stod inde i rummet og kiggede undrende på os. Men det er en helt anden historie.

I år skal Line, Sofie og jeg endnu en gang holde jul sammen. Det eneste vi er sikre på er, at vi denne nytårsaften ikke skal have fedtet, støvet hår og at vi måske vil vove os ud i noget lidt finere påklædning. Sofie har lovet at hun medbringer champagnen igen, men vi holder os nok væk fra strippokeren, da det er en relativt stor fest, vi skal med til. Og så skal vi have en fantastisk fest og komme med masser af “kan du huske dengang i bushen, hvor..?” og “ha ha, kan du huske, da Sofie vågnede ved at en kakerlak krøb ud af ærmet på hendes bluse??” og “kan du huske, da værtsfamilien lavede nytårsfest for os?”… en masse fantastiske minde om nogle fantastiske mennesker i vores andet, fantastiske hjemland.


4 kommentarer so far
Skriv en kommentar

Ej, TUSIND tak. Er virkelig, virkelig glad for at jeg vandt!!! Og Frede, sig bare til, hvis du overvejer volontørophold – så kender jeg et par folk;)

Kommentar af Marie B

Øj, en smuk historie! Kan godt forstå den vandt!

Kommentar af Mona

Virkelig dejlig, varm historie. Skønt at høre en positiv historie fra Afrika, selvom livet der ikke er let. Tillykke til Marie!

Kommentar af udeiverden

Fin og gribende historie… Så sidder man jo her og bliver helt små rørt!!

Tillykke.

Kommentar af Camilla




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: